Ægtepagter
1. Deling af pensioner
Den 1. januar 2007 trådte en lov om deling af pensioner i kraft. Denne ændrede radikalt de dagældende regler om deling af pensioner i tilfælde af separation/skilsmisse. Loven blev vedtaget med tilbagevirkende kraft, så den gælder for alle uanset, hvornår man er blevet gift.
Idag er udgangspunktet, at alle rimelige pensioner kan holdes udenfor skiftet og dermed udtages af den ægtefælle, der står som ejer af ordningen. Loven åbner op for deling af såkaldte ekstrapensioner, og der findes også kompensationsmuligheder, men rækkevidden af disse er yderst usikker.
Du bør derfor overveje følgende i forbindelse med pensioner:
Hvem står som ejer af pensionen?
Hvis navn er indbetalingerne foregået i?
Har du været på barsel eller i øvrigt væk fra arbejdsmarkedet?
Er jeres pensionsordninger lige store?
Hvis du vil sikre dig en lige deling også af pensionsordninger i tilfælde af separation/skilsmisse bør du overveje oprettelse af en ægtepagt herom. Der er på denne måde mulighed for at få en ordning, hvor du/i ikke skal tænke på, hvem der investerer i hvad, og hvor meget der sættes ind på den ene eller anden pension.
Hos Familieretskontoret hjælper vi dig/jer med at gennemgå dine/jeres pensionsordninger og finder den løsning, der passer netop til din/jeres situation.
2. Særeje
Når du gifter dig, opstår der efter de danske regler automatisk formuefællesskab i ægteskabet. Det betyder, at alt hvad du og din ægtefælle ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad du/I senere selv tjener, eller det du/I får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet. Formuefællesskabet kaldes i daglig tale fælleseje. I forbindelse med separation/skilsmisse eller ved død skal formuefællesskabet deles. Det er først her, det går op for de fleste, hvad fælleseje i realiteten betyder.
En ny undersøgelse foretaget af Danske FamilieAdvokater viser, at kun hver fjerde dansker mener, at formue, der er skabt før ægteskabet, bør deles ved skilsmisse – og kun omkring en tredjedel synes, at arv bør deles.
Hovedparten af danskerne, nemlig knap 70 pct., mener, at formue, som den ene ægtefælle havde, før de blev gift, ikke bør deles ligeligt mellem parterne, hvis de på et tidspunkt skulle gå hver til sit. Det samme gælder det man har arvet (eksempelvis fra sine forældre) under ægteskabet. Og næsten fire ud af ti mener, at man ved skilsmisse skal kunne tage den formue, som man har opsparet i løbet af ægteskabet, med sig.
Det står i skærende kontrast til kun de færreste ægtefæller overvejer, at der er et alternativ til formuefællesskabet i form af særeje.
I forbindelse med oprettelse af ægtepagt om særeje, skal du og din ægtefælle også tage stilling til, hvad særejet skal omfatte. Særejet kan omfatte alt, hvad I ejer, men kan også begrænses til kun at angå enkelte aktiver, f.eks. huset, en virksomhed, arv osv. I kan også oprette brøkdelssæreje, således at kun en bestemt brøkdel af jeres respektive formuer (eller den ene af jeres formuer) skal være særeje. Endvidere kan I vælge at tidsbegrænse særejet, således at det falder helt bort efter et bestemt antal år, eller at særejet aftrappes år for år i en given periode.
Hos Familieretskontoret er vi specialiserede i rådgivning omkring særeje. Kontakt os for yderligere uforpligtende information.
3. Gaver mellem ægtefæller
Giver du og din ægtefælle hinanden gaver, skal I samtidig oprette ægtepagt for at sikre, at gaven er gyldig. Det gælder dog ikke, hvis I giver hinanden sædvanlige gaver (jul, fødselsdag m.v.), eller hvis værdien af gaverne ikke står i misforhold til jeres økonomiske forhold.
Hvis der ikke er tale om en sædvanlig gave, og giverens kreditorer protesterer mod gaven, kan den ikke opretholdes, medmindre I har oprettet en gaveægtepagt. Den ægtefælle, der har givet gaven, kan også forlange denne tilbage i tilfælde af separation/skilsmisse, hvis ikke der er oprettet ægtepagt.
Du bør være opmærksom på, at der også kan foreligger gaver, hvis I har opretter/har fælles konti i banken, som kun én af jer indsætter større beløb på.
